#STORSTØRRESTYRK - UGE 2

TRÆNING: NÅR GRIMT ER GODT

skaermbillede-2017-01-19-kl-18-15-02

Jeg mener naturligvis det er vigtigt at træne så godt og rigtigt som muligt. Men når det er sagt, så har vi næsten altid et mål om at blive bedre og/eller stærkere. Især når vi taler om styrketræning.

Jeg (om nogen) kender til vigtigheden af at udføre fysisk belastende træning og øvelser så korrekt som muligt da jeg har været igennem min del af større og mindre skader. At træne korrekt og med  god form er der naturligvis mange gode grunde til, men primært må nævnes to rigtig gode grunde;

  • Minimere risikoen for overbelastningsskader
  • Maksimere effektivitet (dvs. du får den maksimale ‘effekt’ af den pågældende øvelse)

Men tænk dig lidt om inden du begynder at række ud efter mindre håndvægte eller sætter tempoet ned på løbebåndet for at jagte den “perfekte” form. Da skal huske på at kroppen har brug for et betydeligt stress for at forbedre sig. Dette gør sig især gældende for trænede personer. Der skal simpelt hen et større fysisk stress til for at blive ved med at fremme præstationer og resultater. Det skyldes at efterhånden som kroppen bliver vænnes til en given belastning vil den fysiologiske tilpasning langsomt aftage.

En racerbil kører også af banen – en gang imellem…

En ræserkører skal presse sig selv (og hans maskine) til det absolut yderste. Ikke hele tiden, men relativt ofte. Det kræver naturligvis rigtig, rigtig meget træning at ligge så tæt på ‘grænsen’ for hvad der er fysisk muligt. Og fejl koster dyrt, men det betyder ikke at det ikke sker. Det vil ske, før eller siden. Hvis en kører aldrig har kørt af banen – har han formentligt aldrig vundet noget.

Det samme gælder for din træning. Du bør altid tilstræbe perfektion, men samtidigt acceptere at den ikke findes, og det er selve det at stræbe efter den perfektionistiske bevægelse – der er målet i sig selv. Det er derfor vigtigt at du jævnligt udfordrer dig selv og din træning ved f.eks. at løbe hurtigere, træde flere watt på cyklen eller løfte tungere.

Når træning bliver grimt…

NOGLE GANGE… Kan vi altså ikke gøre tingende helt efter bogen – i hvert fald ikke, hvis vi samtidigt gerne vil have resultater og fremgang. Det vil ikke altid være lige kønt – og ja – det indebærer en vis risiko. Men forsøg at vurdér hvad du reelt er i stand til. Du behøver ikke at være dumdristig eller overmodig, men blot sætte baren en anelse over hvad du “tror” du kan. Nogle gange vil du fejle – og det helt ok. Det hører med til din udvikling. Du kan selvfølgelig blive skadet i yderste konsekvens, men (1. Det kan du også blive selvom du IKKE presser dig selv (2. Jeg kender (så vidt jeg ved) ingen mennesker der aldrig har været skadet. Og det er ikke altid fordi man har gjort noget galt som sådan.

Du skal naturligvis ikke altid træne på din absolutte maximale kapacitet (uanset om det er vægte, tempo, eller lign.) – men du skal deropad med jævne mellemrum. Desto mere rutineret, erfaren og trænet du bliver, desto oftere vil du have brug for at arbejde med meget høj intensitet, og/eller volumen. Resten af tiden (som jo er langt det meste af tiden) kan du passende ligge “lidt under” for at finpudse din form, men stadig have en god effekt af din træning.

God Træning

//STYRK.NU

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#STORSTØRRESTYRK - UGE 2