SLAP AF! DET ER BARE JUL

2016 STATUS

2016

Så er vi næsten helt igennem 2016. Nytår er altid et godt tidspunkt at gøre lidt status over året der er gået.

2016 var et særligt år for mig, på flere områder. Nu er det her jo en trænings-/sundhedsblog så det er primært det jeg vil holde fokus på. Den klart største ændring på det område var helt sikkert min måde at træne på. Jeg valgte allerede tilbage i 2015 at jeg ville fokusere alt min træning på Ironman og langdistance løb. Det var lidt i modsætning til de sidste mange år hvor jeg stort set trænet; hvad jeg havde lyst til – når jeg havde lyst til det. Men i år besluttede jeg mig altså for at arbejde meget mere målrettet med min træning, og jeg satte jeg mig samtidigt for at gennemføre min første fuldlængde Ironman i 2016. Først og fremmest var målet selvfølgelig at komme helt og godt igennem, men da jeg var forholdsvis sikker på at dette var muligt, ville jeg naturligvis gerne sætte baren lidt højere, og gøre det så hurtigt som muligt. Det er temmelig svært at vide præcis hvor man skal sætte målet når man ikke har erfaring med det, men jeg regnede med at jeg kunne komme i mål et sted imellem 1o og 11 timer. Da dagen kom lykkedes det mig at komme i mål på lige under 10,5 timer – så jeg var egentligt meget godt tilfreds. Og nu kan jeg så også (officielt) kalde mig Ironman. Det er jo også noget.

THE BIG FOUR

Udover min første Ironman stillede jeg også op i de fire store udholdenheds løb i Københavnsområdet. I kronologisk orden

  • Copenhagen Marathon
  • 70.3 Ironman Kronborg (halv distance)
  • Ironman Copenhagen
  • Cph Half Marathon

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg sætter mig for at lave de fire store på samme år. Det var  fedt at jeg hele tiden havde nye mål at træne frem imod.

NÅR LIVET KOMMER I VEJEN

Træningen var ikke 100% optimal – langt fra. Livet har det med at komme i vejen og spænde ben på forskellig vis. Der var hovedsaligt 2 ting som virkelig gjorde det hårdt at holde træningen ved lige. 1. Jeg startede på nyt studie i februar. Det krævede selvfølgelig en hel del tid og opmærksomhed. 2. Jeg og min ekskæreste gik fra hinanden i foråret som naturligvis var hårdt på alle mulige måder. Det er ikke noget at gøre ved det. Sådan er livet nu en gang, og man må bare gøre det bedste man kan, under de givne situationer.

ALT I ALT

… blev 2016 et spændene, men hårdt år. Jeg glæder mig allerede meget til at få skudt 2017 godt i gang, med de udfordringer der naturligvis følger. Det bliver nok ikke mindre hårdt, men helt sikkert lige så spændende. Og jeg glæder mig selvfølgelig også til at dele mine opdagelser og udfordringer herinde.

Tak for i 2016 – håber i alle sammen kommer godt ind i det nye år. Vi ses på den anden side.

KH // STYRK.NU

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SLAP AF! DET ER BARE JUL