Saucony Zealot ISO - first look

Hold dig i gang på rejsen

IMG_2536

Ferier og rejser er ingen undskyldning for ikke at holde din krop i gang og din form ved lige.

Det er muligt du skal tænke lidt ‘ud af boksen’, men der er altid muligheder. Ofte vil der endda være flere, og/eller mere interessante ting af tage sig til når du væk fra hjemmet.

Først vil jeg dog lige understrege at der kan være nogle gode grunde til ikke træne på sin ferie. Hvis du f.eks. træner både ofte og/eller med meget høj intensitet i din hverdag – så skal du måske overveje at bruge din ferie til at give kroppen et afbræk fra de daglige rutiner og belastninger, både fysisk og psykisk. Men vil du alligevel gerne være aktiv på din ferie bør du overveje at lave noget helt andet end det du normalt foretager dig. Du kunne f.eks. tage ud og surfe, snorkle, hike eller noget helt andet.

Når dette er sagt så er der altså også mange gode grunde til at pakke sit træningstøj og evt. lidt let udstyr til ferie og/eller rejser.

Nogle af de gode grunde til holde sig i gang

  • Hvis du træner målrettet mod et nærliggende mål – og du derfor følger et skemalagt personligt program. Så må du medbringe det du skal bruge for at passe dit program.
  • Hvis du bare godt kan li’ at holde dig fysisk i gang, er der ingen grund til ikke at gøre dette bare fordi du ikke er hjemme i vante omgivelser.
  • Du oplever mere hvis du kommer ud af hotellets pool! Løb, hiking, cykling osv. er en fantastisk måde at opleve det lokal-område du befinder dig i. Uanset om det er by eller land. Du kan sågar risikere at møde nye spænende mennesker derude i verden.

Hvis du er på ferie kan du også prøve at nyde at du endelig har god tid til at træne så meget, (eller lidt) du har lyst til. Du skal ikke hjem til tøjvask, oprydning, indkøb eller andre kedelige hverdagsrutiner.

Her er lidt tip til udstyr du nemt kan have med på rejsen

  • Løbesko
  • Badetøj og svømmebriller*
  • TRX (eller lign. slynge)
  • Yoga-måtte
  • Elastikker i forskellige styrker og størrelser

Dette kan du gøre hjemmefra

Undersøg området for træningscentre, løberuter eller div. aktivitets centre med cykel og/eller hiking udflugter. Lad vær med at pakke udstyr du sandsynligvis kke får brugt – det kommer bare til at ligge kufferten og stresse dig, hvilket ikke gavner nogen, eller noget som helst.

Personligt er jeg cykel-nørd (som nogle af jer sikkert er bekendt med) og jeg syntes der er en fantastisk at opleve mine ferie-destinationer på. Det er dog ikke sønderligt nemt at rejse med en cykel, men kan man alligevel overskue projektet. Så er det bare det hele værd! Og lidt til. Hvis du ikke helt er klar på logistikken eller har din egen cykel, kan man også leje cykler og udstyr mange steder, med og uden guide. Prøøøøv det. ;D

* det kan være en rigtig god idé at checke for ubehagelig overraskelser i havet hvis du har planer om at svømme lidt længere ture. Og generelt ikke en god idé at svømme alene uden opsyn.

Herunder er lige et par stemningsbilleder fra nogle af mit seneste års rejser. Når jeg kigger på disse billeder bliver jeg mindet om at disse oplevelser er noget af de vigtigste (hvis ikke de vigtigste oplevelser) i mit liv. Kan slet ikke forestille mig et liv uden disse mennsker, rejser og oplevelser.

God tur

  

      

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Saucony Zealot ISO - first look